Pædagogisk medarbejder søges til Bækkebo – et helhedstilbud for mennesker med autisme

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Bækkebo søger ansættelse af en pædagogisk medarbejder (37 timer) pr. 1. august 2023.

Bækkebo blev i 1989 etableret som en fond, der arbejder for at forbedre livsvilkår for mennesker, som profiterer af autismefaglig støtte. Dette gøres ved at etablere og drive bo- og dagtilbud for målgruppen.

Bækkebo ligger i Haverslev (30 km. syd for Aalborg) og er et helhedstilbud, hvilket vil sige, at beboerne i deres botilbud også kan have deres dagbeskæftigelse i en række interne værksteder i kombination med forskellige aktiviteter ude af huset.

Bækkebo består af tre afdelinger med i alt 16 beboere, der alle er visiteret efter Servicelovens §107/108 og har en diagnose indenfor autismespektret og ofte også har forskellige tillægsdiagnoser, herunder bl.a. fysiske udfordringer, og som i hele eller dele af dagen har behov for 1:1-støtte.

Opgaverne som ansat på Bækkebo er meget alsidige og består bl.a. i at understøtte beboernes psykiske trivsel i samvær og samtaler, men også i at støtte beboerne i de forskellige praktiske gøremål, der er i deres hverdag, herunder også rengøring i praksis sammen med beboerne. Opgaverne kan desuden bestå i at ledsage beboerne til forskellige aktiviteter ligesom støtte til personlig pleje også kan være en opgave, hvis beboerne har behov for dette.

Bækkebo har følgende forventninger til dig som ny kollega:

  • Du er uddannet pædagog eller tilsvarende (lærer, ergoterapeut m.m.).

At du har erfaring indenfor området, er ikke en forudsætning, men vil være en fordel.

  • Du er indstillet på skiftende arbejdstider med bl.a. weekendvagter og rådighedsvagter (sovende nattevagt).
  • Du er interesseret i området (autisme og relateret komorbiditet) og er indstillet på at udvikle og dygtiggøre dig fagligt.
  • Du kan samarbejde, men også udvise selvstændighed.
  • Du kan bevare roen og agere professionelt og fagligt – også i pressede situationer.
  • Du har generelt fokus på både trivsel, livskvalitet og udvikling for beboerne, men også for både dine kolleger, for dig selv og for Bækkebo som organisation.
  • Du er en person med et positivt livssyn, der kan bidrage til det gode arbejdsmiljø med empati og med godt humør.

Bækkebo kan tilbyde dig:

  • Ansættelse under en lokalaftale indgået med bestyrelsen for Fonden Bækkebo med gode løn- og ansættelsesvilkår.
  • Arbejdsopgaver i en højt specialiseret organisation med fokus på faglig udvikling.
  • En arbejdsplads med gode kolleger i et humørfyldt arbejdsmiljø.
  • Spændende arbejdsopgaver for en beboergruppe, der på trods af forskellige udfordringer trives og udvikles og som er trygge og glade for at bo på Bækkebo.

 

Ønsker du at komme i betragtning til en stilling, skal du sende din ansøgning på mail med dit cv, dine uddannelsesbeviser og evt. dine anbefalinger fra tidligere ansættelser til info@baekke-bo.dk.

Ansøgningsfrist er mandag d. 19. juni kl. 12.00, og vi forventer at holde ansættelsessamtaler d. 26. juni.

Du kan finde information om Bækkebo på hjemmesiden, www.baekke-bo.dk, og ønsker du yderligere oplysninger om indholdet i en stilling som pædagogisk medarbejder på Bækkebo, er du velkommen til at kontakte enten forstander eller stedfortræder:

Forstander

Flemming Jeppesen

flemmingj@baekke-bo.dk, tlf. 2173 3431

 

Stedfortræder

Bettina Nørgaard Pedersen

bettinap@baekke-bo.dk, tlf. 9390 9196

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rebild Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

BÆKKEBO - helhedstilbud for mennesker med autisme, Vestbygade, 9610 Nørager

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Via e-mail: info@baekke-bo.dk

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5847880

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet