BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for indkøb og effektiv disponering? Og kunne du samtidig tænke dig at være med til at forme fremtidens lydoplevelse? Så er det måske dig, vi leder efter!
På vegne af vores kunde DALI har vi fornøjelsen af at rekruttere en indkøber, som er interesseret i at blive en del af en dynamisk virksomhed, der i mere end 40 år har skabt kvalitetsprodukter til musikelskere over hele verden. Her får du mulighed for at gøre en betydelig forskel i en central rolle, når du har ansvaret for at sikre, at den daglige drift forløber optimalt og gnidningsfrit.
Vil du være en del af holdet?
Vi søger en nysgerrig og ressourcestærk person med en god forretningsforståelse, der har evnen til at transformere data og omsætte komplekse forecasts i ERP-systemer til præcise indkøbsforslag for at sikre effektiv disponering.
Du vil indgå i et inspirerende arbejdsmiljø, hvor professionalisme, sammenhold og humor er væsentlige kendetegn for det daglige virke. Som indkøber strukturerer du selv dine aktiviteter, som bl.a. er følgende:
- Håndtering og vedligeholdelse af stamdata
- Disponering, ordrebehandling, opfølgning af leverandørportefølje
- Medvirke til en større grad af automatisering af indkøbssystemer ift. forecast, planlægning m.m.
- Sikre tæt leverandørsamarbejde med henblik på on-time leveringer
- Samarbejde med logistikafdelinger om at optimere forsyningskæden og sikre smidig drift
- Intern support til salgs- og produktionsafdelinger
Hvad skal jeg kunne?
Der kan være flere indgangsvinkler til denne stilling, men vi ser gerne at du har erfaring inden for indkøb, som indkøbsassistent eller lignende. Det vigtigste er dog, at du har en god forretningsforståelse, da du vil komme til at håndtere en bred vifte af opgaver inden for driftsindkøb, herunder disponering, ordrehåndtering m.m. Du vil også være involveret i automatiseringen af virksomhedens indkøbssystemer, hvorfor det forventes, at du har flair for systemer og indgående kendskab til ERP.
Som person har du et analytisk mindset, og trives i en selvstændig rolle i krydsfeltet mellem indkøb, salg og produktion. Du udstråler god energi og autenticitet, og så er du detaljeorienteret i din arbejdsgang. Hvis du skulle fremhæve yderligere egenskaber, nævner du din nysgerrighed og omstillingsparathed, ligesom du har kapacitet og vilje til at løse komplekse udfordringer i en afvekslende hverdag.
Om DALI
DALI (Danish Audiophile Loudspeaker Industries) har i mere end 40 år designet, udviklet og produceret HI-FI højtalere med et eneste mål: En medrivende og utilsløret lydgengivelse. DALI’s hovedsæde er beliggende i Nørager, og virksomheden er i dag en af markedets førende udbydere af kvalitetshøjtalere til private forbrugere – fra kompakthøjtalere til eksklusive high-end modeller.
Selv om DALI er dansk, er hele verden DALI’s hjemmemarked. 90% af højtalerne eksporteres således til 70 markeder rundt om i verden, enten gennem egne datterselskaber eller gennem distributører og importører. DALI har ca. 260 medarbejdere i alt, heraf ca. 130 medarbejdere på egen fabrik i Kina.
DALI har gennem sin vækst og sine resultater bevist, at selv om de fleste i dag konkurrerer på prisen alene, er der mulighed for at vinde på at tilbyde kunderne overlegen kvalitet. Virksomheden har modtaget adskillige internationale anerkendelser for deres produkter – heriblandt EISA-Awards.
Har vi fanget din interesse?
Du søger jobbet hos FLAIR – tidligere Adecco, da vi varetager rekrutteringen af DALI’s nye indkøber. Når du trykker ’ansøg’, guides du derfor videre til vores rekrutteringssystem.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Recruitment Consultant Morten Thomsen fra FLAIR – tidligere Adecco på tlf.: 31 36 56 25. Din henvendelse behandles fortroligt, og vi evaluerer løbende ansøgningerne. Når rette kandidat er fundet, lukkes stillingen ned.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rebild Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
FLAIR - tidligere Adecco, Falkoner Alle, 2000 Frederiksberg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5981500