100 dage med kultur og idræt i Rebild

Foto: Rebild Kommune.
Profilbillede
dato

Rebild Kommune har – som flere af landets øvrige kommuner – fået mulighed for at fejre genåbningen med stor kultur og idræts festival.

Det er pengene fra en af kulturministeriets genstartspuljer, der har gjort det muligt for Rebild Kommune - i samarbejde med lokale foreninger og aktører - at stable et fantastisk genstarts-program på benene!

Fra 1. juli – 30. september kan man, helt gratis, prøve alt fra pannabane til gratis film i skoven  samt en masse andet! 

Fælles for arrangementerne er afviklingen under åben himmel, den gratis deltagelse og placeringen i de 100 dage fra perioden fra d. 1. juli til d. 30. september 2021.

Det bliver 100 dage med aktiviteter for enhver smag samlet i ét programmet! For filmelskere bliver der vist film udendørs ved St. Økssø.

Interesserede i gaming kan prøve kræfter med udendørs eSport. Har man en forkærlighed for fugle bliver det muligt at komme og bygge sin egen fuglekasse udfordringer med portrætmaleri, når konkurrencen ’Rebild bedste portrætmaler’ går i gang, helt sikkert bliver et tilløbsstykke.

Også børnenes festival, genåbningsdag i SIF, den blå historietime, markedsdage og aften-arrangementer med middelalderligt tvist er på programmet.

”Det er med at arbejde- og tænke hurtigt, når de her puljer åbner op! Jeg er stolt af, at vi har et kultur- og foreningsliv i Rebild Kommune som er i stand til – og ikke mindst har lyst til – at udvikle og afvikle spændende, sjove og lærerige arrangementer for unge som gamle i Rebild Kommune …”, siger foreningsudviklingskonsulent Kristina Leth Kristensen.

Arrangementerne vil blive offentliggjort her, samt på kommunens facebookside.

Kilde: Rebild Kommune